Livsstil og forbrug

7 tips til den nemme have

Ikke alle haveejere har tid eller måske ambitioner om at lave den “perfekte” have der ligner noget fra et boligmagasin. De fleste vil alligevel gerne have en have, der både er pæn, og også nem at holde. Her får du 7 gode tips til den neme have

Faktisk er det tidskrævende at holde en have. Har man græsplæne, så skal den gerne slås 1-2 gange om ugen i sommerhalvåret, og det er ca. 26 gange på et år. Gør man det op i tid, så bliver det hurtigt til mange timer.

I denne artikel kan du læse om hvordan du forholdsvist nemt holder din have, uden det går hen og bliver et fuldtidsarbejde, og uden haven går hen og bliver kedelig at kigge på. Her er gode 7 tips.

Ambitioner og ukrudt:

Vil du have den nemmeste have, må du gå på kompromis og acceptere, at ikke hele haven har park-lignende tilstand. Der vil være f.eks. mos i græsplænen og vokse ukrudt som brandnælder her og dér i bedene.
Men haven skal holdes, så den ikke med tiden bliver til skov. Find det rette ambitionsniveau og balance mellem hvad der skal holdes, og hvad der kan holdes i haven.

Prioriteringszoner i haven:

Der er steder i haven man kommer mest og har mest i synsvinkel, så omkring terrassen og udsynet fra terrassen vil være et fokuspunkt for hvor mest tid bør bruges på at holde haven pæn og fri for ukrudt.

Begræns ukrudtet:

Arbejdet med at fjerne ukrudt er en af de ting, der er træls for de fleste husejere, så ved at begrænse ukrudtets muligheder for at gro, gør du arbejdet med haven lettere.
Du kan evt. lavet et bunddække af flis. Det stopper ukrudtet for at have mulighed for at spire. Flisen kan du lægge under træer, buske og i bed. Husk dog at der skal være et lag af flis på mindst 12 centimeter, før det virker. Læg eventuelt fiberdug eller våde aviser under flisen.

Mere græsplæne:

Jo mere græsplæne du har, jo mindre skal der luges. Hagen er så at der skal slås mere græs, men det er stadig nemmere at slå græsset med en græsslåmaskine end at ligge på “alle fire” og luge. Bonus er at mange typer ukrudt ikke tåler at blive slået ofte, og du kommer dermed af med ukrudtet.

Flere fliser:

Brug fliser til at afgrænse bede. De kan både være dekorative og optage plads for vedligeholdelse, hvis du lægger dem i den rette højde, så græsslåmaskinen nemt kan køre henover kanten af dem. Så undgår du at luge i kanten af fliserne. Du kan også anlægge stier med fliser.

Bunddækkende planter:

Plant bunddækkende stauder og slyngplanter i bedene. Disse planter kan bruges til at dække jordbunden i bedene, og derved får ukrudt besvær med at vokse.

Plant planter der er nemme at holde:

Planter der er nemme at holde, mindsker også din arbejdstid i haven. Så plant Hortensiaer, der blomstrer lang tid eller måske lavendel. du kan faktisk bruge de tørrede blomster fra lavendel til at holde møl væk i hjemmet. Tal med din lokale anlægsgartner eller haveservice om dine have behov og ambitioner, plant herefter og du får en flot og nem have.

Under FIND FIRMA finder du både anlægsgartnere, byggemarkeder og haveservice-fimaer, der både kan vejlede dig i køb af planter og tilbehør, der passer til dine haveambitioner. Du kan også lave aftaler om løbende service af de større opgaver i haven som måske kræver større maskiner. Fx klipning af hæk eller jævnlig græsslåning. 

Kommentarer