Ringsted by

650 medarbejdere strejker på Danish Crown i Ringsted

Fredag ved middagstid nedlagde 650 medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Ringsted arbejdet. 

Ved middagstid i dag fredag nedlagde 650 medarbejdere på slagteriet i Ringsted arbejdet. De er utilfredse med den nye overenskomst, som blev vedtaget torsdag.

På Danish Crowns 5 slagterier i Jylland blev arbejdet nedlagt allerede i morges. På de jyske slagterier strejker over 2.000 slagterimedarbejdere.

Slagterimedarbejderne er utilfredse med, at den nye overenskomst er blevet trukket ned over hovedet på dem, selvom 98 % valgte at stemme nej til overenskomsten. Samtlige stemmer fra medlemmer under LO blev ved afstemningen lagt sammen, og derved blev den nye overenskomst vedtaget, selvom langt de fleste slagterimedarbejdere stemte imod.

Arbejdsnedlæggelserne betyder, at over 100 kunder ikke får leveret de varer, de har bestilt. Over 250 landmænd har fået aflyst afhentning af grise.

Kommentarer