58-årig uden kørekort fik konfiskeret bilen
Tirsdag kl. 15.35 sigtede politiet en 58-årig mand fra Rønnede for kørsel i frakendelsestiden, da han blev antruffet kørende på Tværalle i en personbil.
Da det var tredje gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil trods manglende førerret, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation ved et retsmøde, som han bliver indkaldt til på et senere tidspunkt.
Kommentarer