Ringsted by

54-årig fik arm i klemme i pressemaskine

Fredag kl. 13.43 blev en ambulance sendt til en fabrik på  Balstrupvej i Balstrup ved Ringsted, hvor en medarbejder var kommet til skade med en arm.

Det viste sig, at en 54-årig mand fra Fakse havde fået en arm i klemme i en pressemaskine, som skulle serviceres.

Trykluft i maskinen var ikke blevet frakoblet, så den 54-åriges arm utilsigtet kom kortvarigt i klemme. Han blev bragt til undersøgelse på skadestuen, hvor lægerne kunne konstatere et knoglebrud i underarmen.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til at foretage undersøgelse af maskinen for at klarlægge, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Kommentarer