Ringsted by

52-årig mistede herredømmet over bilen i en brandert

Kl. 21:50 fik politiet melding om, at en bil var forulykket i rundkørslen i krydset. Det viste sig, at en 52-årig mand fra Tappernøje under kørsel i en personbil ad Roskildevej i Ringsted mod nord påkørte en kantsten, hvorefter han mistede herredømmet over bilen.

Han fortsatte ind i rundkørslen, hvor han påkørte en stensætning. Da han var spirituspåvirket under kørslen, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen løslod politiet den 52-årige, der dog vil høre nærmere, når blodprøven er blevet analyseret. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, som den 52-årige slap uskadt fra.

Kommentarer