Ringsted by

5 Ringstedsvømmere til stævne på Island

Ringsted Svømmeklub har i denne weekend haft 5 svømmere afsted til Reykjavik International Games på Island. Træner Gudmundur Hafthorsson havde Sophie Grandjean, Katja Kjær Nielsen, Magnus Carstensen, Frederik Møller og Anders Nielsen med på turen. Det giver en helt anden spænding i kroppen, når man svømmer udenlandsk, da svømmerne jo gerne vil vise alt, hvad de kan.

Stævnet bliver svømmet over 3 dage. På første stævnedag måtte svømmerne tidligt op for at svømme indledende heats. Magnus, Frederik, Anders og Katja svømmede sig alle i finalerne, hvor Anders vandt guld i 1500 fri og sølv i 400 medley; Katja vandt sølv i både 800 fri og 400 medley. Sophie gjorde comeback efter en længerevarende skade og svømmede nogle flotte
løb.

De 5 svømmere fortsatte de gode takter på andendagen af stævnet, da de svømmede sig i 10 finaler om formiddagen. Til aftenens finaler svømmede Magnus sig til guld i både 50 fly og 200 fly; Anders til guld i 400 fri og bronze i 200 ryg; Frederik til bronze i 100 fri.

På 3. og sidstedagen af stævnet ville Ringsted svømmerne ikke holde sig tilbage, idet de i formiddagens indledende heat svømmede så stærkt, at det gav hele 11 svømmefinaler om eftermiddagen. I finalerne vandt Magnus guld i 200 bryst og 100 fly; Katja vandt sølv i 200 fly og bronze i 400 fri ,og Anders vandt guld på 200 fri. Træner Gudmundur var ovenud tilfreds med sine svømmeres præstationer.

Kommentarer