44-årig tog kvælertag i Sct. Hansgade
Kl. 3:30 natten til søndag blev en 44-årig mand anholdt, i Sct. Hansgade, for at tage kvælertag på en 43-årig mand fra København .
Den 44-årige mand, der ikke har fast bopæl, blev anholdt af politiet for vold og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Forinden havde den 44-årige taget kvælertag på den 43-årige mand på grund af en misforståelse omkring en drink.
Da politiet ankom blev de mødt med fornærmende ytringer fra den 44-årige, og i den anledning blev manden anholdt.
Ved visitation af manden fandt politiet en mindre mængde hash og kokain.
Den 44-årige blev løsladt senere søndag formiddag efter afhøring.
Kommentarer