40-årig tiltalt for ulovligt fyrværkeri og piratkopiering
I knap fem år foregik en myreflittig deling af ophavsretsbeskyttede film, bøger og musikværker fra en computer på en adresse i Ringsted. Da politiet opsøgte adressen, fandt de en ulovlig fyrværkerifabrik i en garage på adressen. Det beretter Sjællandske.
I garagen fandt politiet sortkrudt og kemikalier til fyrværkeriproduktion i massevis. Det anslås i anklageskriftet mod en nu 40-årige mandlige beboer på adressen, at der var nok til at lave 560 kanonslag af 20 gram hver.
Ransagningen af ejendommen skete helt tilbage i december 2014. Men da både computer, krudt og de andre fyrværkerimaterialer har gennemgået omfattende efterforskning af eksperter, er sagen først nået i Retten i Roskilde nu.
Her kom det ifølge avisen mandag frem, at Rettighedsalliancen på dens medlemmers vegne kræver ikke mindre end 609.322 kroner i vederlag og erstatning.
Sagen fortsætter senere på foråret
Kommentarer