300.000 kr. afsat til forberedelse af støjvold ved afkørsel 36
Et beløb på 300.000 kr. skal sikre, at Ringsted Kommune kan lave et projekt for en støjvold nord for motorvejen – vest for afkørsel 36. Projektet skal muliggøre udarbejdelse og vedtagelse af den lokalplan, som er nødvendig for, at støjvolden kan realiseres.
I alt har kommunen på budgettet for i år afsat en million kroner til forarbejde samt til etablering af selve støjvolden. Lokalplanen ventes udarbejdet, når forberedelserne er færdige. En ekspert med særlig viden om støjvolde vil blive inddraget i forberedelsesarbejdet for at sikre en smidig sagsbehandling.
Ringsted Kommune skal i øvrigt erhverve det areal, hvor støjvolden skal opføres.
Kommentarer