25-årig mand fra Ringsted anholdt i Sorø med skarpladt pistol
En 25-årig mand fra Ringsted blev natten til lørdag kl. 01.53 anholdt i Sorø efter at være blevet stoppet på knallert af en politipatrulje Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at manden var i besiddelse af en skarpladt pistol samt nogle patroner og en kniv.
De patruljerende betjente fik i første omgang øje på manden, fordi han kørte uden styrthjelm. Manden stoppede ikke, men speedede i stedet knallerten op og forsøgte at ryste politiet af sig.
Han blev dog kort efter stoppet, og det skarpladte våben dukkede frem.
Han blev derfor anholdt og sigtet efter våbenloven, og i et grundlovsforhør lørdag blev han varetægtsfængslet frem til den 22. november.
Kommentarer