23-årig varetægtsfængslet efter mega hashfund ved Ringsted
Den 23-årige mand, der blev anholdt torsdag i forbindelse med fundet af 200 kg hash og 100.000 kr. i kontanter i og omkring Ringsted, er ved Retten i Roskilde blevet varetægtsfængslet frem til den 7. september.
Politiet oplyser, at den anholdte har relationer til rocker-/bandemiljøet, Den beslaglagte hash har en værdi af ca. 10 millioner kr. på gadeplan.
Der pågår nu en efterforskning i sagen, som der ikke kan oplyses nærmere om.
Kommentarer