23-årig rullede rundt i bil på Haslevvej
Muligvis på grund af træthed kørte en 23-årig mand fra Store-Merløse søndag aften kl. 23.24 galt på Haslevvej i Ringsted.
Manden var under kørslen kommet over i den modsatte kørebane, hvor han ramte rabatten. Bilen rullede rundt og landede i en have. Den 23-årige blev kørt til sygehus til kontrol. Umiddelbart havde han ikke nogen skader.
Kommentarer