Ringsted by

22-årig truet under kørsel på Køgevej i Ringsted

Kl. 21 27 anmeldte en 22-årig mand fra Sorø, at han under kørsel med en veninde, der skulle samle to mandlige bekendte op i Borup, var blevet truet, da de under kørslen nåede til Køgevej i Ringsted.

Der var opstået en strid om noget gæld, hvorefter de to mænd havde truet den 22-årige med en kniv, ligesom de havde taget en mobiltelefon fra ham.

Det var lykkedes den 22-årige at flygte fra bilen medbringende bilnøglen, så de tre ikke kunne køre videre i bilen. Politiet kørte til området og fik kontakt med de to mænd på 20 og 21 år fra Ringsted, som begge blev anholdt som mistænkte for trusler.

Den forurettedes bil var endvidere forsøgt brændt af, men uden held. En af politiets hundepatruljer undersøgte området og fandt den kniv, som de anholdte havde smidt fra sig, ligesom den forurettedes mobiltelefon og nogle personlige papirer, som han også var blevetfrataget, også blev fundet i området ved hans bil.

Kvinden blev ikke truffet, men er eftersøgt af politiet. Begge anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 1400.

Kommentarer