Ringsted by

20-årig sigtet for kørsel uden kørekort

Kl. 00.10 natten til onsdag sigtede politiet en 20-årig mand fra Ruds-Vedby for at køre i sin personbil på Nordre Ringvej i Ringsted, selv om han ikke havde erhvervet sig et kørekort.

Ved kontrol af bilen fandt politiet noget rygepapir, og den 20-årige blev efterfølgende fundet i besiddelse af knap 1 gram hash, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer