Ringsted by

20-årig anholdt for besiddelse af kniv – og overdraget til Forsvaret

Tirsdag eftermiddag kl. 14:45 fik politiet anmeldelse fra et vidne om, at der på Torvet ved en bank stod tre personer, hvor af den ene havde en kniv. Personerne kørte fra stedet i en bil, der blev standset af politiet på Næstvedvej.

I bilen fandt politiet en dolk og 2,8 gram hash, der var gemt i bilen. Ingen af de trufne ville erkende ejerskab til kniv eller hash.

En 20-årig mand fra Ringsted, der var med i bilen blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Han var i forvejen efterlyst af Forsvaret til fremstilling i forbindelse med Forsvarets Dag (session), hvorfor han blev anholdt med henblik på overdragelse til forsvaret.

Kommentarer