18-årig i besiddelse af hash
Kl. 20.47 tirsdag standsede politiet i Søgade, Ringsted en personbil, hvori der var tre personer. V
ed nærmere kontrol af personerne blev en 18-årig mand fra Glumsø fundet i besiddelse af ca. tre gram hash, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Ud fra efterforskning i sagen fik politiet en mistanke om identiteten på sælgeren af hashen. Ved en ransagning af sælgerens bopæl i den nordlige del af Ringsted fandt politiet intet ulovligt, men den medvirkende narkohund kunne godt lugte, at der havde været hash på stedet.
Den mistænkte – en 18-årig mand fra Ringsted – blev senere fundet i et motionscenter i Ringsted. Da han opdagede politiet, skyndte han sig på toilettet, men kom ud kort efter. Den mistænkte blev visiteret, men ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt, men på toilettet fandt politiet knap 33 gram hash gemt. Det nægtede den 18-årige ethvert kendskab til, men han blev dog sigtet for at have været i besiddelse af hashen. Politiet vil nu undersøge den fundne hash for spor, der kan af- eller bekræfte, om den 18-årige kan sættes i forbindelse med hashen på toilettet.
I en bagageboks med relation til den 18-åriges effekter var der også spor / dufte af hash, så den 18-årige kan sammen med den anden sigtede forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sagen.
Kommentarer