De to 17-årige konditorelever Isabella Emilie Thaarup og Isabella Bonavent nyder de mange forskellige aktiviteter og fællesskabet på ZBC’s elevhotel i Ringsted, hvor de har knyttet et stærkt venskab.

Isabella Emilie Thaarup og Isabella Bonavent er begge 17 år og i gang med konditoruddannelsen – og så er de både bofæller og veninder. Venskabet har de udviklet på ZBC’s elevhotel i Ringsted, hvor de under deres skoleforløb bor sammen med elever fra et væld af forskellige uddannelser.

De to konditorelever har haft mulighed for at flytte ind på elevhotellet, da de begge bor et stykke vej fra ZBC. Dermed sparer de transporttiden, hvilket er blot et af mange goder, der er ved at bo på elevhotel – eller skolehjem, som lignende tilbud populært kaldes andre steder.

Da Isabella og Isabella begge er under 18 år, koster det dem ikke noget at bo på elevhotellet, hvor de hver især er blevet indkvarteret på et værelse med en anden beboer, får kost og logi og kan drage nytte af et væld af forskellige aktiviteter. Blandt andet er der fitness- og it-rum, mens der løbende tages initiativ til diverse sportsaktiviteter og andre sociale arrangementer.

Indtil videre har opholdet overgået alle forventninger, forklarer Isabella Emilie Thaarup, der har boet på elevhotellet siden januar, hvor hun påbegyndte anden del af sit grundforløb på en erhvervsuddannelse (EUD) som konditor.

– Jeg er faktisk blevet positivt overrasket – på flere måder. Jeg havde slet ikke forventet, at man ville få sådan et stort værelse med badeværelse. Og så er det virkelig fedt, at der bliver holdt så mange forskellige arrangementer og aktiviteter, som er med til at ryste os sammen. Der er noget for enhver smag, lyder det fra Isabella Emilie Thaarup, der er rykket til Ringsted fra sin bopæl i Lyngby.

Sammenholdet er virkelig stærkt

Isabella Bonavent er i gang med en EUX-uddannelse som konditor og tager dermed både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Isabella har en læreplads i den østjyske by Galten, hvor hun bor, når hun ikke er på skole. Derfor er det guld værd for hende, at hun kan bo på elevhotel, når hun har skoleforløb på Sjælland.

–Da jeg fik en læreplads i Jylland, var jeg nødt til at flytte derover. Og da jeg selvfølgelig ikke kan bruge over tre timer hver vej om dagen på at komme til og fra skole, er jeg rigtig glad for, at jeg kan bo her, siger Isabella Bonavent, der generelt ser mange fordele ved at bo på elevhotel:

–Det er rart, at man kan stå senere op, fordi man ikke har så langt i skole. Det er også lækkert, at man ikke selv skal lave mad. Og så har man altid nogen at snakke med. Der er altid folk omkring en, og sammenholdet er virkelig stærkt. Man får en ny vennekreds, som man får et helt særligt forhold til, siger Isabella Bonavent, der både har fundet en kæreste og masser af venner i løbet af opholdet på elevhotellet.

Og det er ikke kun danske bekendtskaber, man får, hvis man bor på elevhotel hos ZBC, forklarer Helle Lyndrup, der er leder af ZBC’s tre elevhoteller i Roskilde, Slagelse og Ringsted.

–Noget af det særlige ved vores elevhoteller er, at vi har en international afdeling. Vi har elever fra mange forskellige lande boende, så man bliver del af et internationalt studiemiljø med rig mulighed for kulturudveksling, hvis man flytter ind hos os, fortæller Helle Lyndrup.

Når mange aldrig får indsigt i det gode studiemiljø på landets erhvervsskoler, elevhoteller og skolehjem, skyldes det blandt andet en fordom om, at det bedste studiemiljø findes på de gymnasiale uddannelser.

Således viser en undersøgelse, som YouGov sidste år udførte for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid blandt 1.014 forældre til 14-21-årige, at 29 procent af forældrene tror, at der generelt hersker det bedste studiemiljø på det almene gymnasium, mens kun henholdsvis 5 procent og 3 procent tror, at det findes på erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen viser desuden, at 45 procent af forældrene slet ikke kender til tilbuddet om skolehjem/elevhoteller.

Det er en skam, mener Isabella Emilie Thaarup, at mange ikke får et ordentligt indtryk af, hvad de siger nej til, når de fravælger en erhvervsuddannelse:

–Jeg tror, det ville få mange flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis de rent faktisk kom ud på en erhvervsskole i løbet af folkeskolen – både for at se, hvordan undervisningen foregår, og for at besøge elevhoteller, som mange ikke engang kender til. Det giver rigtig meget, at man selv oplever, hvordan det er, siger Isabella Emilie Thaarup og tilføjer:

–Jeg har hørt mange sige, at det kunne være fedt at tage en erhvervsuddannelse, men at de lige ville tage en gymnasieuddannelse først, fordi de fleste går den vej. Men jeg synes bare, man skal springe ud i det, man selv har lyst til og lade være med at fokusere for meget på, hvad andre gør. Mine to søskende valgte gymnasiet, men jeg har altid selv vidst, at jeg ville tage en erhvervsuddannelse.

Midt imellem efterskole og kollegium

Ifølge ZBC’s elevhotelleder, Helle Lyndrup, er elevhotellet et godt sted at vænne sig til, hvordan det føles at flytte hjemmefra. Således beskriver hun det som en mellemting mellem at gå på efterskole og bo på kollegium.

–Vi ligger midt imellem en efterskole og et kollegium. Man er ikke lige så overladt til sig selv som på et kollegium, men samtidig bliver man ikke holdt lige så meget i hånden, som man gør på en efterskole. Eksempelvis bestemmer vi ikke, hvornår beboerne skal gå i seng, eller hvornår de skal være hjemme. Men vi har en regel om, at der skal være ro klokken 23. Om man så går i seng eller laver noget andet på sit værelse er op til en selv – men der skal være ro, siger hun.

Helle Lyndrup fortæller desuden, at der bliver gjort en stor indsats for at gøre beboerne opmærksomme på, at de altid kan henvende sig til personalet, hvis de har spørgsmål eller bare har brug for nogen at snakke med.

–Det kan ske, at der er nogle af vores elever kommer til os, fordi de er kede af det. Og det er ikke kun dem på 16, men også de ældre elever. Alle kan have brug for nogen at snakke med, og så står vi selvfølgelig til rådighed. Vi er klar til at hjælpe beboerne, støtte dem og bakke dem op, siger Helle Lyndrup og tilføjer:

–Det allervigtigste er, at eleverne føler sig trygge. Hvis de gør det, er det meget nemmere for dem at komme ud ad døren – både når det kommer til at komme i skole og at deltage i sociale aktiviteter på elevhotellet.

Isabella Emilie Thaarup har tidligere boet på efterskole og er slet ikke i tvivl om, at hun har mere frihed og ansvar som beboer på elevhotellet, end hun havde dengang. Men samtidig er det rart, at der er visse regler og en gruppe dedikerede ansatte at støtte sig til.

–Jeg havde faktisk troet, at det var mere efterskoleagtigt. Man har mere frihed her, og det kan jeg rigtig godt lide. Men samtidig er det fint, at der samtidig er nogle regler, man skal overholde. Og så har jeg det rigtigt godt med de ansatte. Det er både rart og trygt, at de har styr på det, altid er klar til at hjælpe og er med til en masse ting, siger hun.

Et ophold på et af landets knap 50 elevhoteller/skolehjem danner altså ikke alene grundlag for, at man kan tage drømmeuddannelsen på trods af transportmæssige udfordringer. Samtidig bliver man i tryghed klædt på til at flytte hjemmefra, mens man knytter venskaber som en del af et unikt fællesskab.

Fakta om Ditbarnsfremtid

Ditbarnsfremtid.dk er finansieret af de fem regioner og har til formål at styrke erhvervsuddannelsernes image. Ditbarnsfremtid udvikler også dialogskabende materialer til forældre, som kan være med til at skabe mere reflekterede samtaler omkring uddannelse.

Læs mere om indsatsen på ditbarnsfremtid.dk, hvor du også kan læse om skolehjem og elevhoteller.

Fakta om skolehjem/elevhoteller

• Skolehjem minder lidt om efterskoler og kostskoler og bliver også kaldt for erhvervskostskoler, elevhoteller, talent-colleges og erhvervskollegier. Det er primært unge på erhvervsuddannelserne, der bor på skolehjem, men flere skolehjem optager også unge fra de andre ungdomsuddannelser.

• Det er gratis at bo på skolehjem, hvis man er under 18 år eller har børn. Er man over 18 år koster det mellem 499-550 kr. om ugen at bo på skolehjem inkl. forplejning. Flere lærlinge får betalt opholdet af deres arbejdsgiver, som har ret til refusion hos AUB.
• På skolehjem får de unge noget, der minder om en forlænget efterskoletid, hvor de unge kan udvikle sig både fagligt og socialt. De får 3-5 måltider om dagen, tilbud om fritidsaktiviteter og åbne værksteder samt nye kammeratskaber mv.
• Alle landets erhvervsskoler kan tilbyde skolehjemspladser – også selv om de ikke selv har et skolehjem. Der er 48 skolehjem fordelt over hele landet, hvor elever, der har mere end fem kvarter til uddannelsen, kan bo. Der er også andre muligheder for at blive optaget på et skolehjem. For eksempel hvis man har en uddannelsesaftale, og arbejdsgiver og elev/lærling er enige om, at det er en god idé at bo på skolehjem.