17-årig mand sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand
![](https://ringstednetavis.dk/wp-content/uploads/sites/9/2022/04/2215df857b7e67b178114d5cb51ef2d6_17-aarig-mand-sigtet-for-koersel-i-narkotikapaavirket-tilstand_primeImage.jpg)
Natten til onsdag kl. 00.00 anholdt og sigtede politiet en 17-årig ung mand for kørsel i narkotikapåvirket til stand i en personbil, hvori han havde et par passagerer med.
Narkometertesten indikerede, at den 17-årige var påvirket af hash under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Ved visitationen af ham i forbindelse med anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv med en bladlængde på ca. otte cm, hvilket medførte beslaglæggelse af kniven som bevis og en sigtelse for overtrædelse af knivloven.
Den 17-årige havde ikke erhvervet sig et kørekort til bil, så politiet sigtede ham også for kørsel uden førerret på grund af kørslen i personbilen. Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil han høre nærmere fra politiet.
Kommentarer