112

17-årig mand sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand

Natten til onsdag kl. 00.00 anholdt og sigtede politiet en 17-årig ung mand for kørsel i narkotikapåvirket til stand i en personbil, hvori han havde et par passagerer med.

Narkometertesten indikerede, at den 17-årige var påvirket af hash under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Ved visitationen af ham i forbindelse med anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv med en bladlængde på ca. otte cm, hvilket medførte beslaglæggelse af kniven som bevis og en sigtelse for overtrædelse af knivloven.

Den 17-årige havde ikke erhvervet sig et kørekort til bil, så politiet sigtede ham også for kørsel uden førerret på grund af kørslen i personbilen. Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil han høre nærmere fra politiet.

Kommentarer