Ringsted by

17-årig knivrøver anholdt i Ringsted

En 17-årig dreng fra Ringsted begik onsdag eftermiddag røveri mod Rema 1000 på Kaserne Allé i Ringsted.

Røveriet skete klokken 14.39. Den 17-årige kom ind i butikken og truede med en kniv, hvorefter han fik udleveret et mindre beløb.

Efterfølgende løb han ud af forretningen med et par ansatte efter sig. Politiet blev også tilkaldt, og et vidne sluttede sig til jagten.

Den 17-årige gemte sig i et grønt område, men hans forfølgere holdt øje med stedet, indtil politiet dukkede op, og seks minutter efter anmeldelsen var den unge mand anholdt.

Politiet fandt både kniven og penge, der kunne stamme fra røveriet. Den 17-årige skal torsdag fremstilles i grundlovsforhør.

Kommentarer