Ringsted Kommune hylder de frivillige
Det er blevet en fast tradition, at Ringsted Kommune inviterer det frivillige foreningsliv til gallafest, hvor det frivillige liv hyldes med taler, prisuddelinger og underholdning. Foreningernes Gallaaften holdes i år fredag den 15. marts kl. 17-22 i Ringsted Kongrescenter.
For fjerde år i træk hyldes de frivillige og Ringsted Kommunes foreninger ved Foreningernes Gallaaften. Det sker fredag den 15. marts med en underholdende aften i Ringsted Kongrescenter, hvor over 300 inviterede kan gå op ad den røde løber. Til aftenen er det repræsentanter for spejdere, idrætsfolk, lokalråd, sociale foreninger og kommunens råd og nævn, der mødes til god mad og underholdning.
Værten til Foreningernes Gallaften er borgmester Henrik Hvidesten.
Læs mere her.
Kommentarer