Jystrup

15-årig røver i Jystrup fanget af politihund

En kun 15-årig dreng begik fredag aften kort før lukketid røveri mod Dagli’Brugsen på Ålbækvej 1 i Jystrup.

Den unge gerningsmand var ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands politi bevæbnet med et kniv, og han truede det skræmte personale til at udlevere et mindre pengebeløb fra kassebeholdningen.

Drengen stak efter røveriet af til fods. Politiet blev alarmeret og den 15-årige blev hurtigt opsporet og stoppet af en politihund.

På grund af gerningsmandens unge alder, og fordi der foreligger en fuld tilståelse, har politiet besluttet, at man ikke vil fremstille den 15-årige i grundlovsforhør, og han er nu blevet løsladt. Den unge røver er ikke tidligere straffet, men er kendt af politiet.

 

Kommentarer