13-årig cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
En 13-årig dreng fra Ringsted slap heldigt fra et færdselsuheld onsdag morgen kl. 7.51 i krydset Granvej/Søndre Parkvej i Ringsted. Drengen blev ramt af en bilist og slog en kolbøtte men landede uskadt i noget blødt jord. Drengen bar heldigvis cykelhjelm.
Bilen blev ført af en 24-årig mand fra Ringsted, der kørte i sin bil fra Granvej mod syd ud på Søndre Parkvej. I forbindelse med et venstresving overså han den unge cyklist, der kørte på cykelstien af Søndre Parkvej i sydvestlig retning.
Den 24-årig bilist kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet på grund af en formodet vigepligtsforseelse.
Kommentarer