Australiensrejse i billeder
Efter en lang, varm og solrig sommer er Ældre Sagen, Ringsted nu klar til at tage hul på efterårets foredragsrække og lægger stærkt ud med at byde velkommen til Henrik Westengaard, der vil vise sine billeder fra og fortælle om ”Min Australiensrejse i billeder”.
Henrik Westengaard har lige siden sin barndom lidt under en voldsom rejsefeber, der, mener han selv, udsprang af hans fars utallige fortællinger fra sine fire år i Canada i perioden 1926 til 1930. Disse beretninger skabte så mange billeder i hovedet på den unge Henrik, at udlængslen efter skoletiden førte ham på lange ture og ophold i Europa på sin Vespa-scooter, hvor blandt andet England, Frankrig og Tyskland blev besøgt. Og da det ikke blev eksotisk nok, blev det til halvandet års ophold i Canada, inden hjemmet og det daglige behov for brød på bordet nødvendiggjorde et stop i rejseriet.
Læs mere her.
Kommentarer