Ringsted by

Ny børnecenterchef i Ringsted Kommune

Den 52-årige Annika Hermansen er udnævnt som ny børnecenterchef i Ringsted Kommune. Hun får dermed ledelsesansvaret for ledere og medarbejdere på tværs af bl.a. dagtilbud, børne- og familierådgivningen samt sundhedstjenesten.

Annika Hermansen tiltræder den 1. juni 2017. Hun kommer fra en stilling som børne- og familiechef i Vordingborg Kommune. Annika Hermansen er oprindeligt lærer, er siden uddannet psykolog og senest har hun taget en masteruddannelse i offentlig ledelse. Og så har hun faktisk tidligere været ansat i Ringsted Kommune som voksenunderviser.

– Jeg glæder mig til, sammen med dygtige ledere og medarbejdere, at fortsætte med at udvikle sammenhæng og kvalitet i arbejdet med børn og unge i Ringsted Kommune. Særligt glæder jeg mig til at være med til at sætte dagtilbudsområdet på dagsordenen, således at alle kan mærke og se, hvilken betydning dagtilbud af høj kvalitet har for vores børns trivsel og udvikling”, siger Annika Hermansen om ansættelsen.

Kommentarer