11 narkobilister anholdt og sigtet på et døgn
Hele 11 bilister er det seneste døgn blevet anholdt og sigtet for narkokørsel i hele politikredsen.
Antallet af sager om narkokørsel er de seneste år steget markant i Midt- og Vestsjællands Politikreds. På bare fem år er antallet af sigtelser for kørsel i narkopåvirket tilstand steget til over det dobbelte. I 2016 blev i alt 345 sigtet for narkokørsel, mens tallet i 2021 var helt oppe på 953 sigtede. Antallet af sager spirituskørsler ligger i samme periode stabilt omkring 600-700 sigtelser. Dagens kontrol bekræftede os endnu engang, at selv i dagtimerne og på hverdage, er der mange som kører påvirket.
Kommentarer