Bringstrup

Kommunen trækkes i retten i sag om vejrabatter

Retten i Roskilde er nu viklet ind i den langstrakte strid om vejrabatterne på Havemøllevej mellem Bringstrup og Torpet ved Ringsted. Det skriver Sjællandske.

Ringsted Kommune fik af landinspektøren under en skelforretning i november sidste år medhold i at være rette ejer af voldpløjede vejrabatter langs lodsejer Dorte Jensens marker.

Dorte Jensen nægtede at anerkende landinspektørens afgørelse. Hun havde derefter otte uger til at rejse en civil sag om landinspektørens kendelse.

Dorte Jensen brugte alle otte ugers betænkningstid og sendte en stævning af kommunen til retten den 25. januar, da fristen udløb.

Retten i Roskilde har nu skrevet til kommunen, at den er sagsøgt i en civilsag, oplyser teknisk direktør Tine Christiansen.

Lodsejer Dorte Jensen har heller ikke denne gang reageret på DAGBLADET Ringsteds henvendelser om en kommentar.

Kommentarer