- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søholmskolens stemme
Afholdes 18. september 2019 kl.16:00 - 17:30
Begivenhed Navigation
Tirsdag morgen var morgensang lidt særlig for eleverne på Søholmskolen. Der skulle nemlig optages stemmer som en del af Projekt Stemme. Projektet er startet for to uger siden, hvor de første elever på tværs af klassetrin har været i billedkunst og grundet i alt 60 malerier i grå, grønne, blå og røde nuancer. Tirsdag var så dagen hvor Søholmskolens huskunstner Karen Brinck kom på besøg. Hun skal over to dage lære eleverne at lave serigrafitryk, og Linnéa Villen, som er musiker optager elevernes stemmer i processen.
Alle 60 værker bliver solgt på en vaskeægte auktion onsdag den 18. september på Søholmskolen. Forinden kan et udvalg af værkerne ses på Ringsted Bibliotek (2. – 13. september) samt på hjemmesiden www.projektstemme.dk, hvor alle billederne er nummererede, så man kan være sikker på at byde på sit favoritværk, når auktionarius sætter auktionen i gang.
Ann Sabroe, afdelingsleder fortæller: ”Det er en kæmpe gevinst for eleverne, at de får denne enestående mulighed for at deltage i det her projekt. Både lærere og elever har virkelig taget det til sig, og jeg har oplevet flere der har været nysgerrige på hvordan værkerne efterhånden har taget form og så er vi jo ikke engang færdige endnu. Det svære for særligt de yngre elever har været at der ikke er noget billede der er ”deres eget”, men at alle værker er skolens og skal sælges. Sådan er det jo at være en del af en produktion. Nogle af de større elever har virkelig gennemskuet konceptet og der står dollartegn i øjnene på dem når vi taler om at værkerne skal bortauktioneres. ”Er det så os der får pengene?”, spørger de”.
Helga Thomas fra stiftelsen Kunst og Kultur i Hverdagen, har fået bevilget midler fra flere steder – bl.a. Statens Kunstfond. Ringsted Kommune har også bidraget til dette åben skole forløb, som det også er når der samarbejdes med mange lokale kunstnere. ”Som projektleder håber jeg meget, at vi kan udfolde projektet til flere skoler. Vi kan allerede nu se, hvordan projektet har skabt ringe i vandet. Jeg er blandt andet blevet kontaktet af en forælder, der fortæller mig at hendes barn pludselig har fået øjnene op for det at male. Min drøm og ambition er at dette projekt ikke kun skal komme Søholmskolen og de andre skoler i Ringsted til gode, men at projektet kan gennemføres på skoler i hele landet.”
Til foråret skal Søholmskolen igen arbejde med stemmen i form af den fysiske stemme, den demokratiske stemme og vi skal lave et stort fællesværk – en skulptur, der også fortæller en historie. Der er dog flere lærere der allerede nu har givet udtryk for at de ikke kan vente så længe med at tage projektet op igen. ”Flere har lavet justeringer i årsplanen fordi projektet taler ind i næsten alle fag, på en eller anden måde” fortæller Ann Sabroe, der er spændt på hvad Projekt Stemmen fører med sig. ” Der kommer hele tiden nye idéer, så det er en meget spændende og næsten uforudsigelig proces”.
Alle interesserede er velkomne til auktionen på Søholmskolen onsdag den 18. september kl. 16.00-17.30.
Fakta om projektet:
Stiftelsen Kunst og Kultur i Hverdagen kan i dag fortælle at Statens Kunstfond har bevilliget støtte til projektet Min Stemme Vores Stemme. -Eller bare Projekt Stemme er skabt til elever i folkeskolen i alle klassetrin. Udviklet af Helga Thomas, Kunst og Kultur i Hverdagen og udarbejdet med to kunstnere i Jystrup Linnéa Villén (fløjtenist) og Karen Brinck (Skulptør). Projektet skal køre på Søholmskole i august 2019 og April 2020.
Hvad skal Søholmskole med Projekt Stemme:
- Engagere Søholmskolens elever i kreative processer i lyd- og billedkunst, der giver klarere forståelse af egen stemme og identitet, samt stemmen og identiteten i et fællesskab.
Fysisk, følelsesmæssigt og kulturelt. - Gennem kunsten, at arbejde i løsningsorienteret samskabelses-processer på tværs af klasserne.
- At engagere nærområdet i elevernes arbejde.
- At afholde en billede-auktion med serigrafi trykt af eleverne.
- At skabe en massiv skulptur med lydcollage, som aktiveres af bevægelsessensor.
- At arbejde med kunsten til, at nytænke løsninger med børn.
Projekt plan
Projektet forløber over to projektperioder, en kortere workshop og introduktion af en kreativ løsningsproces. Hvor kunstner Karen Brinck introducerer eleverne til serigrafi trykkens processer – fra fotografi til ramme og billede. Dette forløber sig over to dage hvor alle elever skaber 60 værker i fællesskab. Workshoppen afsluttes med en auktion af værkerne hvor partnere, forældre og interesserede kan købe billederne. Under projektet optager musiker Linnea Villen elevernes stemmer på lydfiler, som senere vil indgå som lydcollage i et samlet værk.
I anden og større del af projektet kommer eleverne med erfaring fra den korte serigrafi-proces. Den skal de nu anvende tværfagligt i to forskellige kunstneriske processer.
Et musisk arbejde med stemmen fysisk, lyden fra er instrument som stemmen og stemmen i lyd som kor.
Eleverne skal også arbejde i en konstruktions og design proces med at skabe én fælles skulptur til skolen, hvor stemmen får form i 3D.
Lærerne faciliteter rum og undervisning under projektets afvikling, så kunstnerne i størst mulig udstrækning har nærvær og fordybelse med eleverne. I begge processer, en musisk workshop og en skulptur workshop, samles elevernes i arbejdet med at skabe et samlet værk, som udtrykker deres fællesskab. Et værk som lige nu hedder LYDMUREN.
Find flere begivenheder her.