Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Spil som en samurai

Afholdes 19. oktober 2019 kl.11:00 - 14:00

Vær med til et levende værksted på Ringsted Bibliotek, hvor du kan prøve at spille de klassiske japanske strategispil Go, Shogi og Othello. Det er lørdag den 19. oktober kl. 11.00.

Prøv kræfter med Go, Shogi eller Othello
Go, Shogi og Othello er navnene på tre klassiske, japanske strategispil, der ikke er så kendte i Danmark, men som alle kender i Japan. Ringsted Bibliotek får besøg af instruktører fra Ringsted Go Klub, Dansk Shogi Forbund og Dansk Othello Forbund, der står klar til at vise dig, hvordan du kommer i gang med at spille. Alle tre spil er nemme at lære, men byder på mange strategiske og taktiske muligheder.

Go er nok det mest kendt af de tre spil, der alle spilles af to personer som en form for skak. Selv om kærnen i Go er et abstrakt strategi spil, er det ofte blevet sammenlignet med en symbolsk repræsentation af krig, kolonisering eller løsning af grænseproblemer.

Shogi er det af spillene der minder meste om skak. Det spilles på et bræt med 9×9 felter med karakteristiske brikker med japanske tegn.

Othello er en videre udvikling af det engelsk spil Reversi. I 1971 ændrede japaneren Goro Hasegawa et par regler i spillet og revitaliserede det med stor succes i Japan. I Othello har brikkerne både en hvid og en sort side. Man siger at navnet Othello er inspireret af Shakespeares skuespil af samme navn, hvor en sort og en hvid hovedperson er i kamp med hinanden.

Tilmelding
Levende værksted med spillene Go, Shogi og Othello afholdes på Ringsted Bibliotek lørdag den 19. oktober kl. 11.00-14.00. Der er ingen tilmelding til arrangementet – du kommer bare. Det kræver ingen forudsætninger at være med.

Tid

Dato:
19. oktober 2019
Tidspunkt:
11:00 - 14:00

Alle arrangementer