Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pandekagedag på biblioteket

Afholdes 5. marts 2019 kl.14:00 - 16:00

Traditionen tro fejrer Ringsted Bibliotek årets Pandekagedag. Det er tirsdag den 5. marts kl. 14.00-16.00.

Vi spiser pandekager på “hvide tirsdag”
Tirsdag efter fastelavnssøndag hedder ”hvide tirsdag” og er den sidste dag inden fasten. I gamle dage spiste man pandekager og mad med mælk og æg.

Bibliotekscaféen bager lækre pandekager i anledning af ”pandekagedagen” og børn, forældre og bedsteforældre er velkomne til at komme og smage.

Biblioteket sørger for at lægge vores gode bøger om pandekager frem, så der er mulighed for at læse en historie højt, mens pandekagerne nydes.

En gammel tradition
Pandekagedagen er en gammel tradition. Den falder altid tirsdag efter fastelavnssøndag, der var den sidste fridag inden fasten. Menuen i gamle dage stod på fisk, grød, groft brød – og mere fisk. Derfor festede man og sørgede for at få rigeligt af alle de lækre sager, man nu ikke måtte få i over en måned. På pandekagedagen om tirsdagen spiste man så de allersidste rester af den lækre mad.

Pandekager og børnelitteratur
I børnelitteraturen indtager pandekagen en central plads, og mange af dens helt store helte er pandekageentusiaster. Der dukker pandekager op, når der skal hygges både hos Rasmus Klump, Pedersen og Findus, Peter Pedal og Pippi Langstrømpe. Biblioteket har mange bøger med pandekagehistorier, som du kan låne med hjem.

Pandekagedagen fejres på Ringsted Bibliotek, tirsdag den 5. marts i børnebiblioteket, hvor der bliver bagt pandekager i tidsrummet kl. 14.00-16.00. Der er ingen tilmelding, men max. to pandekager pr person. Der bages pandekager til der ikke er mere dej.

Tid

Dato:
5. marts 2019
Tidspunkt:
14:00 - 16:00

Arrangør

Ringsted Bibliotek

Sted

Ringsted Bibliotek
Tværallé 1-3
Ringsted, 4100 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer