Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag med tv-vært Morten DD Hansen

Afholdes 27. januar 2020 kl.19:00 - 21:00

Oplev et foredrag med biolog og tv-vært Morten DD Hansen den 27. januar kl. 19:0021:00 på Ringsted Bibliotek.

Den evigt begejstrede biolog og tv-vært, Morten DD Hansen er aftenens vært for foredraget ”Tour de natur.dk” på Ringsted Bibliotek.

Morten DD Hansen er uddannet biolog, og har i mange år været en populær formidler af den danske natur i både radio og tv. Han er i særdeleshed en fagmand med noget på hjerte, og så er han ovenikøbet sjov.

Som foredragsholder er Morten DD Hansen garant for en stor oplevelse, fordi han med en kombination af stand-up, faglighed og politisk kant, kan gøre selv den mest ordinære natur nærværende og sprudlende. Han sender folk hjem med et smil på læben, meget klogere på naturen og ofte også med en spirende ny interesse for alt det levende derude.

Naturens sande tilstand er ikke verdens mest opløftende historie, men efter to timer i selskab med Danmarks mest truede dyr og planter, forstår man med garanti, hvorfor det er så vigtigt at passe på vores biodiversitet. Foredraget er illustreret med et væld af fede fotos fra den danske natur.

Billetter her.

Tid

Dato:
27. januar 2020
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Ringsted Bibliotek
Tværallé 1-3
Ringsted, 4100 Denmark

Arrangør

Ringsted Bibliotek

Alle arrangementer