- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Borgermøde om rehabilitering på ældreområdet
Afholdes 18. juni 2019 kl.17:00 - 19:00
Begivenhed Navigation
Tirsdag den 18. juni inviterer Ringsted Kommune til borgermøde om rehabilitering på ældreområdet. Målgruppen er især pårørende til borgere med behov for pleje.
Ringsted Kommune inviterer alle interesserede til møde om rehabilitering på ældreområdet. Målgruppen er især pårørende til borgere med behov for pleje.
Aftenens program byder blandt andet på en præsentation af, hvordan vi arbejder med rehabilitering i hjemmeplejen, på plejecentrene og i træningen i Ringsted Kommune. Efterfølgende vil der være mulighed for en dialog om, hvad rehabilitering betyder for jer i hverdagen.
Har du spørgsmål, bedes du fremsende dem på forhånd sammen med din tilmelding. Vi vil bestræbe os på at besvare alle spørgsmålene på mødet. Hvis vi ikke kan svare på mødet, vil der efterfølgende blive sørget for svar. Vi vil gerne have dit spørgsmål på forhånd, fordi det giver os bedre mulighed for at give dig så gode svar som muligt – for eksempel hvis flere har spørgsmål om samme tema eller vi skal undersøge noget for at kunne svare dig konkret og præcist.
Tid, sted og tilmelding:
Mødet afholdes tirsdag den 18. juni 2019 kl. 17.00 – 19.00 i Kantinen, Amtstue Allé 71.
Alle er velkomne til mødet. Der bliver serveret kaffe, te, vand og en sandwich. Af hensyn til forplejningen bedes I tilmelde jer senest den 12. juni 2019. Tilmelding skal ske på mail: ibwi@ringsted.dk med angivelse af navn.
Skriv venligst i emnefeltet: ”Tilmelding borgermøde”.