- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Åbningsfest for MoBibben
Afholdes 1. oktober 2018 kl.14:00 - 15:00
Begivenhed Navigation
Ringsted Bibliotek holder åbningsfest på MoBibbens første holdeplads. Det sker ved Kulturhuset i Ørslev mandag den 1. oktober kl. 14.
Åbningsfest for MoBibben i Ørslev
Ringsted Bibliotek skyder premieren af MoBibben i gang med en åbningsfest i Ørslev. Det er mandag den 1. oktober kl. 14 ved Kulturhuset. Borgmester Henrik Hvidesten kommer og indvier MoBibben.
– Vi glæder os rigtigt meget til at præsentere borgerne i Ørslev for MoBibben, siger Sanne Christensen, bibliotekar på Ringsted Bibliotek og Borgerservice, og fortsætter:
– Plejer du ikke at nå bogbussen, så har du nu mulighed for at gå på biblioteket i MoBibben lige indtil klokken 22 om aftenen.
MoBibben, dit lokale bibliotek med de lange åbningstider
I MoBibben kan man låne og aflevere, hente bestilte materialer og i øvrigt lade sig friste af de bøger, tidsskrifter mm., som er udstillet. MoBibben står én uge på hver holdeplads og flyttes derefter til en ny holdeplads i en ny landsby. Åbningstiden er mandag kl. 13-22, tirsdag–torsdag kl. 8-22, fredag-lørdag kl. 8-20 og søndag kl. 8-22.
Indvielse for de øvrige holdepladser
Der vil blive en lille markering i forbindelse med indvielsen af de øvrige holdepladser på følgende tidspunkter:
Nordrup ved Nordbakkeskolen, mandag den 8. oktober kl. 16
Bringstrup overfor Forsamlingshuset, mandag den 15. oktober kl. 16
Vetterslev bagved Seniorklubben, mandag den 22. oktober kl. 16
Ringsted Bibliotek afprøver som de første i landet en helt ny biblioteksform, som vil tilgodese kommunens borgere i landområderne. Projektet, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen starter i oktober og slutter i september 2019.
MoBibben er et bibliotek, som er indrettet i en mindre container. Fire af bogbussens stoppesteder bliver erstattet af MoBibben. Biblioteket bliver uden personale, og med adgangskontrol.
Oprydning, udstillinger mm. vil blive passet af såvel bibliotekets personale, som frivillige fra lokalområderne.